Polit-blogs

Opdateringer på danske blogs med fokus på politiske emner -> Læs mere..

->Mål og midler

Flere har været i tvivl om, hvordan udvalget af blogs sammensættes. Det korte svar er at det sammensættes på mine fornemmelser og bedømmes på læsernes. For dog at give et indtryk af processen vil jeg her citere fra den senere tids debat:

Vigtigheden af de enkelte punkter er cirka prioriteret oppefra:

1) Polit-blogs mål er at styrke den demokratiske debat.

2) Polit-blogs midler er dem der i situationen tjener målet bedst. De er ikke nødvendigvis demokratiske. [Det hænger sammen med arbejdsbyrden og smagdommene. Uden dem ville polit-blogs ikke være attraktiv].

3) Kravene til tonen er små, men der skal være ”kød på” bloggen.

4) En blog er noget tekst der udkommer på feed.

5) Det er min opgave som administrator at forhindre at polit-blogs drukner i spam. Derfor kan ikke alle regne med at komme på. [Ofte vil jeg kræve en række færdige indlæg inden jeg sætter bloggen på. Det sker af hensyn til min egen arbejdsbyrde. Jeg orker ikke sætte på og tage af hele tiden (blogs der lukker efter kort tid). Dette har indtil videre ramt begge fløje, så vidt jeg husker.]

6) Man har ikke umiddelbart garanti for at blive sat på eller af listen på anmodning. [Listen bruger offentligt tilgængelige feeds, og i første omgang er det ikke bloggens ejer, men polit-blogs™ administrator der afgør om en blog er med på listen.]

7) Professionelle højtprofilerede pressetjenester (fx. for de politiske partier i folketinget) med masser af mainstream-dækning kan ikke regne med at komme på. (Af spam-grunde).

8) Jeg er kun et menneske. Polit-blogs eller et tilsvarende udvalg står og falder med dem der administrerer det, på godt og ondt. Men hæng mig ikke, hvis jeg fejler.

Mvh. Kim Poulsen

(26. august 2006)



Comments are closed.

Diverse links

Polit-blogs is proudly powered by WordPress
Entries (RSS) and Comments (RSS).